Au Pair
For dig mellem 18–30 år
89 87 56 68

Hvad kan du forvente

Når du arbejder som au pair, får du mulighed for at kombinere arbejde med oplevelser. Tag chancen og rejs ud som au pair. Du vil forbedre dit sprog samtidig med, at du arbejder og tjener penge. Du vil opleve, hvordan det er at bo i et andet land og i en ny kultur.

Hvorfor rejse som au pair?

Fordi det er en rigtig god mulighed for at bo og opleve et andet land. Hvis du er ved at være færdig med gymnasiet eller lignende og har brug for et sabbatår, inden du starter på din uddannelse, så er au pair programmet en god mulighed. Ved at arbejde som au pair får du international arbejdserfaring, som du kan bruge på dit CV. Du vil samtidig lære at klare dig i et nyt miljø og kultur samt blive bedre til sproget.

Er du desuden glad for børn, og har du erfaring med børnepasning, er au pair helt sikkert det rigtige for dig. STS tilbyder forskellige lande alt afhængig af din erfaring med børn, hvor længe du vil være af sted samt hvad sprog du gerne vil tale.

4_Naset_42A2364.jpg
Au pair kan blive det næste spændende skridt i dit liv - et arbejde med klare fordele.

Hvad indebærer det at arbejde som au pair?

Som au pair bos du hos en værtsfamilie og passer familiens børn. Det er en ansvarsfuldt opgave, og du vil være på mellem 25-45 timer pr. uge afhængig af dit valg af land og familiens behov. Du vil modtage et skema af værtfamilien over, hvordan du skal arbejde. Du får løn hver uge, som du kan bruge på fornøjelser og rejser. Kost og logi indgår sammen med betalt ferie og 1-2 fridage pr. uge.

At være au pair vil altid være første prioritet, men det betyder ikke, at du ikke kan have en spændende fritid. Der er god mulighed for at studere i landet samtidig med, at du får nye venner både blandt andre au pairs og blandt de lokale. At være au pair handler om, at du skal have et kulturelt udbytte samtidig med, at du får oplevet en masse. 

Vores værtfamilier er nøje udvalgte

Det vigtigste for dit au pair år er at bo hos en god familie og at have de rigtige forventninger til arbejdet. Hos STS vælger du selv den familie, som du skal bo og arbejde hos. Familierne kontakter dig ud fra den ansøgning, som du udfylder.

STS sikrer, at familien har den rette indstilling til programmet, og at de ved, hvad det vil sige at have en au pair boende i deres hjem. Det kan være svært selv at vælge en familie, men ofte handler det om kemi, og ikke om hvor de bor, eller hvad alderen på børnene er.

Ansøgning – vælg din egen familie

Når du booker dit interview vil du kort tid efter blive kontaktet af os hvor vi fortæller om ansøgningsprocessen og optagelseskravene. Herefter aftaler du tid med en af vores interviewere hvorefter du betaler ansøgningsafgiften og er nu klar til at finde din værtsfamilie.

Når du har fundet en familie, er der en del praktisk, der skal ordnes, f.eks. dit visum.


4_Beach_42A0772.jpg 4_Beach_42A0772.jpg

Lad os ringe til dig

Hvis du har spørgsmål eller ønsker personlig vejledning - send os dit telefonnummer, så ringer vi til dig (se vores åbningstider nedenfor)


Spørgsmål og svar

  • Hvorfor skal jeg vælge STS Au Pair?

    Vi er blandt de førende organisationer i vores branche, hvilket giver tryghed for dig, der skal af sted som au pair. Siden 1994 har vi samarbejdet med de bedste au pair organisationer, som alle er medlem af IAPA. Derfor kan vi garantere, at vi arbejder i overensstemmelse med internationale love og regler. Au Pair Foundation i USA er desuden blevet udnævnt til den bedste au pair organisation i USA i både 2014 og 2015. Afstemningen foretages blandt tidligere au pairs og værtsfamilier og arrangeres af en uafhængig brancheorganisation.

    Hos os får du altid den nødvendige hjælp for at få et vellykket år som au pair. Vi hjælper dig med alt fra visum, til værtsfamilie og selve rejsen. Desuden får du en kontaktperson eller organisation på stedet, hvilket giver en fantastisk støtte under din tid i udlandet.

  • Hvornår skal jeg ansøge?

    For at have god tid til ansøgningsprocessen er vores råd, at du ansøger 6-8 måneder, inden du ønsker at rejse. Især i forbindelse med USA er det vigtigt at være ude i god tid for at sikre, at visumprocessen når at blive færdiggjort. Til vores øvrige destinationer plejer alt at løse sig, hvis du ansøger senest 4-6 måneder, inden du vil af sted. 

  • Kan jeg ansøge sammen med en ven?

    Ja, det kan du godt og I kan dele jeres au pair ophold sammen ved forskellige familier.

    Vores erfaring er dog, at dit år bliver bedst, hvis du vælger den værtsfamilie, du trives bedst med i stedet for at vælge ud fra, hvor de bor. Du kommer til at møde mange nye venner, der bor i nærheden af din familie. Desuden kan du og din ven/veninde altid se hinanden, når I har fri, hvis jeres værtsfamilier ikke bor tæt på hinanden.

  • Hvad sker der, når jeg ansøger?

    Der er forskellige trin, du skal igennem med din ansøgning. Vi hjælper dig selvfølgelig hele vejen.

    1. Præregistrering
      Gå ind på det land, du gerne vil rejse til, og indtast dine kontaktoplysninger - det tager kun få minutter. Du vil herefter blive kontaktet af STS, som vil have en kort samtale med dig omkring vores optagelseskrav til programmet. Opfylder du kravene, vil STS efterfølgende sætte dig i kontakt med en af vores interviewere, som vil kontakte dig inden for få dage.  
    2. Ansøgning og interview
      Du og intervieweren finder en tid og dato, som passer jer begge ift. afholdes af interviewet. Din interviewer er selv tidligere au pair, og kan derfor besvare alle de spørgsmål, du måtte have. Hvis du efterinterviewet bliver godkendt til programmet, vil du modtage en faktura på vores ansøgningsafgift, som du får tilsendt per mail. Du får herefter et link/dokumenter, så du kan påbegynde din ansøgning. Når ansøgning er komplet, læser STS den igennem.
    3. Ansøgning godkendt
      Når din ansøgning er blevet godkendt af STS og vores samarbejdspartner i værtslandet, vil du komme videre til matchingprocessen. Her er det nu tid til at forberede dig på en spændende tid med at komme i kontakt med forskellige værtsfamilier. Forsøg at holde et åbent sind, så du giver alle værtsfamilierne en chance.
    4. Bestem dig for en familie
      Du har valgt en værtsfamilie, underskrevet kontrakten med dem, og er nu klar til at forberede dig på dit au pair-ophold. Nu er det tid til at betale placeringsafgiften. Vi hjælper dig med alt det praktiske, som du skal have styr på inden afrejse.
    5. Forberedelser inden afrejse
      Visum skal ordnes, før du rejser, hvis du vælger et land udenfor EU. Vi vejleder dig igennem visumprocessen. Du har også fået al nødvendig forsikringsinformation, eventuel hjælp til at skaffe et internationalt kørekort og flybilletten er bestilt.
    6. Dit au pair eventyr kan begynde
      Du rejser af sted mod din destination og din værtsfamilie. På nogle destinationer starter det hele med et forberedelseskursus, inden du ankommer til værtsfamilien. På andre destinationer venter der en velkomstpakke til dig hos værtsfamilien. Din spændende tid som Au Pair med STS kan begynde.
  • Hvornår kan jeg rejse?

    Med STS Au Pair kan du rejse, når du vil. Du aftaler med din værtsfamilie hvilken ankomstdato, der passer dem bedst. Afrejsen er tilpasset til at passe med dit forberedelseskursus. De fleste afrejser foregår om sommeren, men vi har afrejser hele året rundt. Hvis du kender nogen, der skal rejse på samme dato som dig, forsøger vi at booke jeres billetter til samme flyafgang.

  • Kan drenge/mænd søge om at blive Au Pair?

    Ja, drenge og mænd kan godt søge, men da der er færre familier i vores programlande, der udelukkende søger mandlige au pairs, er konkurrencen stor. Derfor kræves der meget erfaring med børn, og kørekort er nødvendigt.

    Vær opmærksom på, at du som mandlig au pair skal kunne skaffe 3 childcare referencer.