På STS hjemmeside bruger vi cookies for at give dig den bedste oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies.
Trænger du til et år i udlandet? Forestil dig et år fyldt med nye spændende steder, venner fra hele verden, personlig udvikling og et nyt sted man kan kalde hjem. At være au pair indebærer, at du bor hos en værtsfamilie, passer deres børn, oplever et nyt land og sprog, samt få masser af muligheder for at rejse med nye venner. Det bliver et år fyldt med uforglemmelige oplevelser og et perfekt udgangspunkt for din fortsatte personlige rejse.
Med STS har du altid god støtte før, under og efter din rejse, samt mange dejlige destinationer at vælge imellem. Hvad vil du gerne opleve?
Hvis du rejser afsted som au pair via STS til USA, er det muligt at få rabat gennem vores samarbejdspartner TrekAmerica. Du vil kunne få en helt uforglemmelig oplevelse til en helt enestående pris. Vi har muligheden for at kunne tilbyde dig 20% rabat på alle ture!
TrekAmerica tilbyder over 50 spændende rejser lige fra 3 til 80 dage fuld af sjov og afslapning, så du rigtig kan nyde Nordamerika.
Hvert år er der hundredvis, der rejser afsted som au pair gennem STS, så grib chancen og udnyt dette helt særlige tilbud. Der findes simpelthen ikke en bedre måde at afslutte din au pair oplevelse på!
Kontakt os for at booke!
Vælg hvilket land du vil rejse til, ansøg og find den rette værtsfamilie. Vi hjælper dig gennem hele ansøgningsprocessen og forbereder dig bedst muligt på dit livs eventyr som au pair.
Du får ansvaret for børnene, lærer at tale et andet sprog flydende og er en del af en værtsfamilie. Du vil få nye venner, som du kan opleve landet sammen med.
Du er hjemme igen efter en spændende og givende tid som au pair. Med i bagagen har du både nye erfaringer, egenskaber og venner. Nu åbner mulighederne sig for dig for job og studie.
Vil du vide mere om at være au pair med STS? Udfyld formularen, så kontakter vi dig.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker personlig vejledning - send os dit telefonnummer, så ringer vi til dig (se vores åbningstider nedenfor)
Vi er blandt de førende organisationer i vores branche, hvilket giver tryghed for dig, der skal af sted som au pair. Siden 1994 har vi samarbejdet med de bedste au pair organisationer, som alle er medlem af IAPA. Derfor kan vi garantere, at vi arbejder i overensstemmelse med internationale love og regler. Au Pair Foundation i USA er desuden blevet udnævnt til den bedste au pair organisation i USA i både 2014 og 2015. Afstemningen foretages blandt tidligere au pairs og værtsfamilier og arrangeres af en uafhængig brancheorganisation.
Hos os får du altid den nødvendige hjælp for at få et vellykket år som au pair. Vi hjælper dig med alt fra visum, til værtsfamilie og selve rejsen. Desuden får du en kontaktperson eller organisation på stedet, hvilket giver en fantastisk støtte under din tid i udlandet.
For at have god tid til ansøgningsprocessen er vores råd, at du ansøger 6-8 måneder, inden du ønsker at rejse. Især i forbindelse med USA er det vigtigt at være ude i god tid for at sikre, at visumprocessen når at blive færdiggjort. Til vores øvrige destinationer plejer alt at løse sig, hvis du ansøger senest 4-6 måneder, inden du vil af sted.
Ja, det kan du godt og I kan dele jeres au pair ophold sammen ved forskellige familier.
Vores erfaring er dog, at dit år bliver bedst, hvis du vælger den værtsfamilie, du trives bedst med i stedet for at vælge ud fra, hvor de bor. Du kommer til at møde mange nye venner, der bor i nærheden af din familie. Desuden kan du og din ven/veninde altid se hinanden, når I har fri, hvis jeres værtsfamilier ikke bor tæt på hinanden.
Der er forskellige trin, du skal igennem med din ansøgning. Vi hjælper dig selvfølgelig hele vejen.
Med STS Au Pair kan du rejse, når du vil. Du aftaler med din værtsfamilie hvilken ankomstdato, der passer dem bedst. Afrejsen er tilpasset til at passe med dit forberedelseskursus. De fleste afrejser foregår om sommeren, men vi har afrejser hele året rundt. Hvis du kender nogen, der skal rejse på samme dato som dig, forsøger vi at booke jeres billetter til samme flyafgang.
Ja, drenge og mænd kan godt søge, men da der er færre familier i vores programlande, der udelukkende søger mandlige au pairs, er konkurrencen stor. Derfor kræves der meget erfaring med børn, og kørekort er nødvendigt.
Vær opmærksom på, at du som mandlig au pair skal kunne skaffe 3 childcare referencer.